Beskrivelse
Husqvarna R422Ts AWD inkl. 122cm. Combi-Klippebord
Husqvarna R422Ts AWD er en højtydende Rider med firehjulstræk, bygget på et brugervenligt chassis. Udstyret med praktiske funktioner som f.eks. servostyring, hydraulisk redskabsløft, forlygter og lyntilslutning af redskaber, så det bliver helt ubesværet og effektivt at skifte redskaber. Rideren kan desuden udstyres med forskelligt tilbehør fra Husqvarnas store tilbehørsudvalg.
Et fremragende valg til folk med store udenomsarealer, sportsanlæg og hoteller med store arealer at vedligeholde året rundt. Rider 422Ts AWD leveres med 122 cm. Klippebord og kan alternativt udstyres med Combi-Klippebord i bredder på 103 eller 112 med BioClip® og bagudkast.
Husqvarnas unikke centerstyring giver fremragende balance ved fuldt ratudsving og en minimal uklippet cirkel. Servostyring gør kørslen mere behagelig, ikke mindst på en lang arbejdsdag. Rideren er desuden udstyret med AWD (All-Wheel-Drive), hvilket sikrer god trækkraft på ujævnt, vådt og glat underlag samt på skråninger.