Vejret gør sit for at modbevise det, men kalenderen taler sit tydelige sprog. Det er december, det er jul og det tid til en julehilsen.

Nyhedsbrev
Året 2015 har været et forandringsrigt år, hvor vi blandt andet har taget hånd om det kommunikative spektre i vores virksomhed. Med ambitionen om, at skabe en tættere relation til dig, har vi taget initiativ til fremadrettet at udsende et nyhedsbrev hver måned, som du vil modtage på din mailindbakke. I vores nyhedsbrev vil du kunne læse om nye initiativer, tilbud, gode råd og vejledning og meget mere.

Facebook og hjemmeside
Foruden vores nyhedsbrev vil du på vores hjemmeside også kunne finde en Onsite nyhed i takt med flere tiltag og forandringer, som vi føler kræver mere nærhed og en mere dybdegående beskrivelse. Samtidig er vi i fuld færd med, at opfriske indholdet på vores hjemmeside, således at du har mulighed for, at være up-to-date og finde nemmere rundt i vores spændende udvalg af produkter og ydelser.

Hvis du ikke allerede er opmærksom på det, så har vi også en Facebook side. Vi kan godt lide den let tilgængelige daglige kontakt til omverdenen via Facebook og vi vil også herinde, lave opslag der informerer dig om, hvad der dagligt rører sig i vores virksomhed.

Glædelig jul og godt nytår
Vi er meget glade for, at kunne udsende denne opdatering til dig og vi ser frem til at springe ind i det nye år til endnu flere tiltag og spændende nyt.

Til slut vil vi blot ønske dig og dine kære en RIGTGIG GLÆDELIG JUL og et LYKKEBRINGENDE NYTÅR.

Med venlig hilsen
Henrik, Jongshøj Maskiner