pressemeddelelse

PRESSEMEDDELELSE

Jongshøj Maskiner, Kirke Stillinge overtager SkovHavehuset ApS, Slagelse pr. 1/3-22

Alle aktiviteter og medarbejdere fortsætter hos Jongshøj Maskiner. Du vil derfor også fremover møde det kendte personale med samme høje serviceniveau som altid.

Forretningen på Sorøvej ophører, men både udvalg og de erfarne medarbejdere samles og forener kræfterne til en bedre oplevelser for vores kunder.

Henrik Jongshøj Jensen, Jongshøj Maskiner udtaler:

“Med sammenlægningen af de 2 virksomheder sikrer vi, at vi i fremtiden kan have både den professionelle arbejdskraft og et udvalg, der er attraktivt, uanset om det er til private eller erhverv.

Vi vil fortsat have fuldt fokus på både vores fysiske butik og værksted samt vores hastigt voksende webshop. Med opkøbet af SkovHavehuset ApS har vi taget endnu et skridt i vores vækststrategi. Vi vil fremover være blandt de største i vores branche med de fordele, som det indebærer i form af indkøb, levering mm.”

Søren Jensen, SkovHavehuset ApS udtaler:

“Jeg ser frem til at blive en del af et stort Have-Park Center og glæder mig over, at alle mine medarbejdere får mulighed for at være med på denne rejse. Jeg håber, at alle vores kunder fra Sorøvej vil flytte med os ud til Jongshøj Maskiner”

SkovtilJongs

 

Vi lader dig ikke i stikken – her er de praktiske informationer:

Skulle du være så heldig at have et gavekort eller tilgodebevis udstedt i SkovHavehuset ApS, kan disse selvfølgelig indløses hos Jongshøj Maskiner i Kirke Stillinge inden for perioden angivet på kortet.

Har du leaset robotplæneklipper i SkovHavehuset ApS, vil denne leasing blive videreført af Jongshøj Maskiner på samme vilkår.

Har du en robotplæneklipper til vinteropbevaring hos SkovHavehuset ApS, vil denne blive opsat igen helt som planlagt.

Har du en maskine til reparation hos SkovHavehuset ApS, som du endnu ikke har fået afhentet? Så vil denne skulle afhentes hos Jongshøj Maskiner iht. nærmere aftale.

Alle i Team Jongshøj Maskiner byder nye såvel som gamle kunder velkommen i vores store butik og værksted på Stillingevej 46 i Kirke Stillinge. Her vil I blive mødt af alle de samme personaler, som I kender fra tidligere og med samme varesortiment på hylderne suppleret med lidt ekstra spændende nyheder.

Vi kan stadig træffes på de telefonnumre og e-mail adresser, som I kender fra begge steder.

Og skulle der være spørgsmål, så kontakter I os bare som altid.

 

Med bedste hilsner fra

SkovHavehuset ApS            og            Jongshøj Maskiner

Sorøvej 76                                              Stillingevej 46

4200 Slagelse                                        4200 Slagelse