Beskrivelse
Stihl SGA 85
Den stærke batteridrevne sprøjte Stihl SGA 85 er den første batteridrevne sprøjte i Stihl sortimentet og et perfekt værktøj til professionelle brugere til effektiv spredning af plantebeskyttelsesmidler eller gødning.
Højt arbejdstryk og stor 17 l gennemsigtig tank med integreret niveauangivelse gør den til det optimale værktøj for f.eks. plantageejere, gartnere og landmænd, – den er også effektiv ifm. større opgaver som markafgrøder og frugt-, bær- og grøntsagsafgrøder. Mens du bærer den 6,2 kg lette sprøjte på ryggen, kan du nemt justere arbejdstrykket op til 6 bar vha. en drejeknap på siden.
Med det meget komfortable bæresystem, med individuelt justerbare skulderstropper og brystspænde, er lange arbejdspas intet problem. Med det justerbare mundstykke af messing spreder du den aktuelle væske med SGA 85 rygsprøjten med stor præcision. Det integrerede filterelement forhindrer snavs fra tanken i at trænge ind i sprøjtelansen, og er let at rengøre ved udskiftning af dyse. Når sprøjtelansen ikke bruges, opbevares den nemt og enkelt i holderen på STIHL hofteselen, som leveres sammen med SGA 85.













